Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. § 27

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1726 af 30. december 2024

§ 27

Udbetaling af tilgængelighedstilskud efter §§ 6-8 og godtgørelse efter §§ 5 og 14-27 sker månedligt.

Stk. 2 Ved indehaverskifte i årets løb beregnes godtgørelserne og evt. tilgængelighedstilskud for den nye indehaver på basis af oplysninger efter indehaverskiftet.

Stk. 3 Til brug for beregning af godtgørelserne og evt. tilgængelighedstilskud skal apotekerne elektronisk indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om omsætning og andre aktivitetsoplysninger på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg for den forløbne måned. Indberetningen skal ske på skemaer udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen senest den 5. i den efterfølgende måned. Falder den 5. på en lørdag, søn- eller lukkedag, foretages indberetningen den førstkommende hverdag derefter.

Stk. 4 For godtgørelse efter § 17 og § 19, stk. 2, udbetales godtgørelsen på baggrund af indberettede oplysninger fra apotekeren til Lægemiddelstyrelsen. Godtgørelsen vil komme til udbetaling fra Lægemiddelstyrelsen senest den 15. i den efterfølgende måned eller i helt særlige tilfælde på et af Lægemiddelstyrelsen nærmere fastsat tidspunkt.