Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1726 af 30. december 2024

§ 3

Apotekerne betaler en tillægssektorafgift på 0,062 pct. af omsætningen i henhold til § 50 a i lov om apoteksvirksomhed. Det enkelte apotek indbetaler hver måned til Lægemiddelstyrelsen 0,062 pct. af den omsætning, apoteket har haft i den forgangne måned.

Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen meddeler snarest muligt efter årets udgang apotekerne en foreløbig opgørelse af afgiften for det forgangne år. Afgiften fastsættes således, at den dækker det forgangne års udbetalinger af tilskud. Overstiger de samlede indbetalte afgifter de samlede udbetalte tilskud, tilbagebetales differencen til de enkelte apoteker i forhold til det, de har indbetalt.

Stk. 3 Apoteker, som i løbet af året har modtaget et tilskud for at varetage et særligt forsyningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud), får ved den endelige opgørelse, jf. stk. 2, tilbagebetalt den indbetalte afgift.