Apotekernes sektorafgift i henhold til § 50 i lov om apoteksvirksomhed omfatter betaling af ydelser til følgende:
-
1) Apoteksfilialer og apoteksudsalg, der efter § 7, stk. 1 i lov om apoteksvirksomhed har modtaget et påbud fra Lægemiddelstyrelsen samt en aftrapningsordning for tilskud til apoteksfilialer og apoteksudsalg etableret før 1. juli 2015.
-
2) Honorering for apoteker og apoteksfilialers varetagelse af vagttjeneste i henhold til § 7, stk. 3, eller § 40 i lov om apoteksvirksomhed.
-
3) Uddannelse af farmakonomer og tilskud for ansættelse af farmakonomstuderende.
-
4) Attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75.
-
5) Godtgørelse for ekspedition af dosisdispenserede lægemidler.
-
6) Administration af henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.
-
7) Ekstraordinære tilskud og erstatninger, jf. §§ 51 og 70 i lov om apoteksvirksomhed.
-
8) Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift og lukning af apoteker med tilknyttede enheder, jf. § 19, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed.
-
9) Honorering for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalgs afholdelse af compliance-samtale jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 15.
-
10) Honorering for apoteker og apoteksfilialers genordinationsydelse.