Dagpenge kan højst udgøre et beløb, der svarer til 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag, og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb efter lovens §§ 47 eller 70.
Stk. 2 Den månedsvise indtægt udgør 1/12 af den indtægt, der indgår i beregningsperioden efter § 7.
Stk. 3 I tilfælde, hvor der skal beregnes på indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. § 7, stk. 5, udgør den månedlige indtægt 1/12 af indtægten for beregningsperioden. § 7, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Den beregnede månedssats afrundes efter almindelige afrundingsregler til nærmeste hele kronebeløb. En beregnet timesats angives altid med 2 decimaler.