Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge, jf. § 5, stk. 4. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2015 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2016 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 5, stk. 8. Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2016 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge
Stk. 3 Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.