Ved opkrævning af betaling for lægemidler, hvor forbrugerprisen beregnes efter § 2, stk. 1, og hvor der ikke er betalt kontant ved udleveringen, skal det samlede regningsbeløb tillægges et gebyr (administrationsgebyr), jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Administrationsgebyret udgør 15,00 kr. ekskl. moms.
Stk. 3 Administrationsgebyr efter stk. 1 og 2 kan højst opkræves en gang månedligt hos den enkelte borger.
Stk. 4 Der opkræves ikke administrationsgebyr efter stk. 1 og 2 for borgere med en henstandsordning, jf. bekendtgørelse om henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.
Stk. 5 Som kontant betaling anses betaling med betalingskort over internettet.