Fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat til 98 pct. af arbejdsløshedspengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. kalendermåned. Det beregnede fleksløntilskud efter §§ 3-11, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2 Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af et gennemsnitligt antal dage per kalendermåned, svarende til 260 dage/12 = 21,6667 dage pr. kalendermåned.
Stk. 3 Rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber m.v., medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet.