Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog § 12.
Stk. 2 Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 3 Løbende udbetaling af en pension og pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet m.v., medfører fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 4 Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag i ledighedsydelsen.