Indtægterne, jf. § 3, og andre arbejdsindtægter medfører fradrag i ledighedsydelsen, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker.
Stk. 2 Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, medfører fradrag i ledighedsydelsen, herunder
Stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i ledighedsydelsen i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad arbejdsgiveren skulle have betalt modtageren af ledighedsydelse i løn i en opsigelsesperiode, hvis personen var blevet afskediget. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen ikke træder i stedet for løn i en opsigelsesperiode, medfører den ikke fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 4 Hvis det tidligere ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse, medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 5 Stk. 1-4 finder anvendelse på både engangsbeløb og løbende indtægter.