Kapitel 5 Fordeling af pensionsbyrden
U dgift til tjenestemandspensioner, der udbetales af staten til tjenestemænd, der overgår til staten i medfør af skatteforvaltningsloven eller lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, deles mellem den nye og den hidtidige pensionsmyndighed i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis den nye og den hidtidige myndighed.
Stk. 3 Perioder ud over 37 års pensionsalder indgår ikke i delingsberegningen. De to pensionsalderandele nedrundes til hele år, hvorefter delingsforholdet og dermed refusionsprocenten fastsættes.
Stk. 4 Refusionsforpligtelsen vedrørende den hidtidige ansættelse påhviler den eller de pensionsmyndigheder, der indtil tidspunktet for overgang til den nye myndighed har haft pensionsforpligtelsen for tjenestemanden. Hvis en refusionsforpligtelse påhviler flere kommuner i et kommunalt fællesskab, kan refusionsbeløbet opkræves hos én af kommunerne i det kommunale fællesskab.
Stk. 5 Det påhviler den nye ansættelsesmyndighed at sikre, at navne på de(n) refusionspligtige kommune(r) vedrørende tjenestemænd, der overgår til ansættelse i staten eller statsligt selvejende institutioner, registreres for hver enkelt tjenestemand i PENSAB.
Stk. 6 Deling og refusion omfatter nedenstående ydelser:
-
1) Egenpensioner.
-
2) Ægtefællepensioner.
-
3) Børnepensioner og børnepensionstillæg.
-
4) Efterindtægt af pension til ægtefælle og/eller børn.
-
5) Opsatte pensioner (egen- og ægtefællepensioner).
-
6) Fratrædelsesgodtgørelser som alternativ til opsat pension.
-
7) Åremålspensioner.
-
8) Overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse i EU.
-
9) Beløbsoverførsel ved individuel overgang mellem tjenestemandsansættelsesområder.
Refusion sker på grundlag af den på refusionstidspunktet aktuelt udbetalte tjenestemandspension mv.
Stk. 2 Ved de månedlige pensionsudbetalinger fremsætter den nye pensionsmyndighed refusionskrav over for den refusionspligtige pensionsmyndighed med fornøden dokumentation på personniveau for, at den nye pensionsmyndighed har udbetalt den pågældende ydelse.
Finansministeriet kan - efter høring af de kommunale parter - fastsætte retningslinjer for administrationen af refusioner efter dette kapitel.
Bestemmelserne i § 10, stk. 3-6, § 11 og § 12 finder tilsvarende anvendelse ved deling og refusion i henhold til § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.
Finansministeriet kan med de enkelte refusionspligtige kommuner/kommuner bag kommunale fællesskaber aftale, at refusionskrav vedrørende kommunernes/de kommunale fællesskabers tjenestemandspensionsforpligtelser for de i § 1, stk. 2, omhandlede tjenestemænd afløses af et kapitalbeløb eller en på forhånd fastlagt betalingsrække fra kommunerne/de kommunale fællesskaber til staten, der kan være baseret på en kapitalisering af pensionsforpligtelserne.
I tilfælde, hvor staten har et refusionskrav mod en kommune, der pr. 1. januar 2007 bliver opdelt på 2 kommuner, rejses refusionskravet over for den nye kommune, der ved aktiv-/passivfordelingen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om deling af kommuner, har overtaget betalingsforpligtelsen.