U dgift til tjenestemandspensioner, der udbetales af staten til tjenestemænd, der overgår til staten i medfør af skatteforvaltningsloven eller lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, deles mellem den nye og den hidtidige pensionsmyndighed i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis den nye og den hidtidige myndighed.
Stk. 3 Perioder ud over 37 års pensionsalder indgår ikke i delingsberegningen. De to pensionsalderandele nedrundes til hele år, hvorefter delingsforholdet og dermed refusionsprocenten fastsættes.
Stk. 4 Refusionsforpligtelsen vedrørende den hidtidige ansættelse påhviler den eller de pensionsmyndigheder, der indtil tidspunktet for overgang til den nye myndighed har haft pensionsforpligtelsen for tjenestemanden. Hvis en refusionsforpligtelse påhviler flere kommuner i et kommunalt fællesskab, kan refusionsbeløbet opkræves hos én af kommunerne i det kommunale fællesskab.
Stk. 5 Det påhviler den nye ansættelsesmyndighed at sikre, at navne på de(n) refusionspligtige kommune(r) vedrørende tjenestemænd, der overgår til ansættelse i staten eller statsligt selvejende institutioner, registreres for hver enkelt tjenestemand i PENSAB.
Stk. 6 Deling og refusion omfatter nedenstående ydelser:
-
1) Egenpensioner.
-
2) Ægtefællepensioner.
-
3) Børnepensioner og børnepensionstillæg.
-
4) Efterindtægt af pension til ægtefælle og/eller børn.
-
5) Opsatte pensioner (egen- og ægtefællepensioner).
-
6) Fratrædelsesgodtgørelser som alternativ til opsat pension.
-
7) Åremålspensioner.
-
8) Overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse i EU.
-
9) Beløbsoverførsel ved individuel overgang mellem tjenestemandsansættelsesområder.