Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 28

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1234 af 12. oktober 2023

§ 28

Har et medlem været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne, kan medlemmet efterbetale efterlønsbidrag, når medlemmet på ny er blevet medlem af en dansk a-kasse. Efterbetalingen sker for perioder fra den 1. april 1999, hvor medlemmet har været forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne.

Stk. 2 Efterbetalingsbeløbet udgør det antal dagpengesatser efter lovens § 47 og § 70, som medlemmet skulle have betalt i efterlønsbidrag, hvis medlemmet havde været forsikret i Danmark. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver optaget i a-kassen.

Stk. 3 Efterbetaling af bidraget skal ske senest 3 måneder efter, at medlemmet har fået en opkrævning fra a-kassen, jf. stk. 1 og 2.