Takster for kontante ydelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse, fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 2, 4-6, 10 og 12. I medfør af udlændingelovens § 42 b, stk. 17, er ydelserne fastsat i 2016-beløb og reguleres fra og med 2017 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.
Stk. 2 Dagstaksterne for indkvartering på et asylcenter pr. person fastsættes i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Beløbene reguleres én gang årligt, jf. finanslovens bestemmelser om pris- og lønregulering.
Stk. 3 Betaling for nødvendige sundhedsmæssige ydelser opkræves på baggrund af de faktiske udgifter, som Udlændingestyrelsen har haft i den i § 4, stk. 2, nævnte periode.