Betaling for hjælp efter § 3, stk. 1, udgør 3 kr. pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjort efter § 3, stk. 1-8, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Betalingen kan dog ikke overstige 155 kr. pr. time (2024-niveau). Hvis betalingen for hjælp efter § 84 i lov om social service udgør mindre end 89 kr., kan kommunalbestyrelsen vælge ikke at opkræve beløbet. De beløb, der er nævnt i 3. og 4. pkt. reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2025.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde nedsætte eller forhøje den beregnede betaling under hensyn til modtagerens økonomiske forhold.
Stk. 3 Ved midlertidigt døgnophold, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling for ydelser efter §§ 83 og 84 i lov om social service fastsættes således, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre omkostninger, der er nødvendige for opretholdelsen af den hidtidige bolig. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for bolig ved midlertidigt døgnophold.