Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der ønsker tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse indsende følgende:
-
1) Oplysninger om hvorledes et pengeinstitut vil indrette sit register, jf. bekendtgørelse om registrering af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer, og beslutning om eventuel overdækning i et register.
-
2) Oplysninger om hvilken metode i balanceprincippet pengeinstituttet eller realkreditinstituttet vil anvende og en beskrivelse af, hvordan pengeinstituttet eller realkreditinstituttet vil anvende den valgte metode, jf. bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring.
-
3) Oplysning om hvordan pengeinstituttet eller realkreditinstituttet vil foretage regelmæssig, løbende overvågning af pantets markedsværdi for at sikre, at belåningsgrænsen overholdes, jf. bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og bekendtgørelse om værdiansættelse af lån og pant i skibe, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
-
4) Driftsplan, herunder med oplysning om forventet omfang af obligationsudstedelse de følgende 3 år, angivelse af solvensbehov i forbindelse med obligationsudstedelse og organisationsoversigt med bemandingsplan.
-
5) Bestyrelsens instruks til direktionen, jf. § 70 i lov om finansiel virksomhed vedrørende udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, bevillingsbemyndigelser fra direktionen til medarbejdere i pengeinstituttet eller realkreditinstituttet og pengeinstituttets eller realkreditinstituttets kreditpolitik på området.
-
6) Forretningsgange, herunder beskrivelse af værdiansættelse, låneudmåling, løbende overvågning, emissionsprocedurer, rapportering samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.
-
7) Administrationsaftaler, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har overladt dele af sine aktiviteter, der vedrører udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer til en anden virksomhed.
-
Henvisningen til § 152 c, stk. 1, nr. 6, 3. pkt. og nr. 7, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed er forkert, da bestemmelsen blev ophævet ved § 1, nr. 92 i ændringslov nr. 268 af 25/3 2014. 8) Redegørelse for hvordan pengeinstituttet eller realkreditinstituttet vil overholde grænserne i § 152 c, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., og nr. 7, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
-
9) Revisorerklæring om at de under nr. 6 nævnte forretningsgange er tilstrækkelige og betryggende.
-
10) Revisorerklæring om at pengeinstituttets eller realkreditinstituttets samlede system-, data- og driftssikkerhed til særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer er og fungerer betryggende.
Stk. 2 For filialer af kreditinstitutter omfattet af § 1, stk. 2, kan Finanstilsynet anmode om yderligere oplysninger og erklæringer fra hjemlandets tilsynsmyndigheder.