Bekendtgørelse om betingelser for ers § 13

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om betingelser for ers er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om betingelser for erstatning for skader, der er omfattet af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet og om skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader

Bekendtgørelse nr. 860 af 18. juni 2024

§ 13

Erstatning for skader på fast ejendom til helårsbeboelse eller fritidshus kan udbetales som totalskadeerstatning inklusiv restværdierstatning, når

  • 1) skadesprocenten overstiger 50 pct. af bygningens nyværdi,

  • 2) udbedring af de opgjorte skader ikke er påbegyndt,

  • 3) der sker opførelse af ny, tilsvarende bygning, og

  • 4) opførelse af ny bygning sker på samme fysiske placering, medmindre særlige forhold forhindrer dette.

Stk. 2 Totalskadeerstatning gælder kun for fast ejendom, som ikke var bestemt til nedrivning, renovering eller modernisering på tidspunktet umiddelbart inden skadens indtræden.

Stk. 3 Ved beregning af skaden medtages kun de beskadigede bygningsdele. Skadesprocenten beregnes som den opgjorte skades procentmæssige andel af den samlede beregnede udgift til opførelse af en ny, tilsvarende bygning.

Stk. 4 Værdien af anvendelige materialer fra ikke-beskadigede dele af ejendommen, som skadelidte vælger at beholde, fradrages i totalskadeerstatningen.