Erstatning for skader på erhvervsejendomme udgør nyværdi med fradrag som følge af den til enhver tid gældende afskrivningspraksis, medmindre ejendommen inden skadens indtræden var værdiforringet med mere end 30 pct. af nyværdien.
Stk. 2 Ved værdiforringelse med mere end 30 pct. af nyværdien, f.eks. på grund af slid, ælde eller andre omstændigheder, ydes der erstatning til dagsværdi. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i umiddelbart inden skaden som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning og eventuelt andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og ikke på grundlag af afskrivningspraksis.
Stk. 3 Partiel reparation af en bygningsdel erstattes fuldt ud, medmindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse fratrukket eventuel afskrivning.