Det kontante beløb, som kommunalbestyrelsen skal udbetale til ledsagelse, jf. § 2, stk. 2, kan maksimalt svare til de faktiske omkostninger, som kommunalbestyrelsen har ved at udføre en tilsvarende opgave. Kommunalbestyrelsen skal ved beregningen af beløbet medtage alle omkostninger til opgaven, jf. opgørelsesmetoden for kontant tilskud til ansættelse af hjemmehjælpere efter § 95, stk. 2, i lov om social service. Det medfører, at der ud over løn for op til 15 timers ledsagelse om måneden skal medtages omkostninger til administration i forbindelse med udførelsen m.v. Beløbet udbetales hvert kvartal.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal orientere skattemyndighederne om de ledsageordninger, der etableres med kontant tilskud, jf. § 2, stk. 2.