Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1468 af 5. december 2023

§ 9

Den person, der modtager ledsagelse, afholder sine egne og ledsagerens udgifter til befordring m.v. samt ledsagerens udgifter, hvis den pågældende ønsker ledsagerens tilstedeværelse under aktiviteter, der skal betales for, f.eks. biograf- eller restaurationsbesøg.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan, efter anmodning fra den person, der modtager ledsagelse, yde tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. Der kan ydes tilskud med et beløb på op til 1.005 kr. årligt (2024-niveau).

Stk. 3 Beløbet udbetales som et samlet beløb én gang årligt. Udbetalingen sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter, jf. den opgørelsesmetode, der skal anvendes ved beregning af kommunalbestyrelsens dækning af nødvendige merudgifter efter § 100 i lov om social service.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde udgifter til ledsagerens lokalbefordring. Hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig under aktiviteter, der skal betales for, kan kommunalbestyrelsen afholde udgiften hertil.

Stk. 5 Det beløb, der er nævnt i stk. 2, skal ikke være forbrugt, før der ydes hjælp efter stk. 4.