Med henblik på at beskytte investorerne, eller for at sikre markedets ordentlige funktion, skal udstedere af finansielle instrumenter offentliggøre de oplysninger, som Finanstilsynet kræver, i en form og inden for de tidsfrister, som Finanstilsynet finder hensigtsmæssige.
Stk. 2 Efterkommer en udsteder ikke det i stk. 1 nævnte krav, kan Finanstilsynet selv foranstalte offentliggørelsen af de krævede oplysninger, efter at udstederen har haft lejlighed til at udtale sig.