Kapitel 5 Indberetning af det fradragsberettigede beløb
Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige foretager elektronisk indberetning til skattemyndighederne af
-
1) oplysning om lønudgiftens størrelse,
-
2) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,
-
3) oplysning om hvem, der har udført arbejdet i form af cvr-nummer for virksomheder og cpr-nummer for personer,
-
4) oplysning om datoen for betalingen for arbejdet og
-
5) oplysning om, hvorvidt lønudgiften relaterer sig til en helårsbolig eller en fritidsbolig.
Den skattepligtige erklærer ved indberetningen
-
1) at de afgivne oplysninger er rigtige, og
-
2) at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Indberetningen skal være foretaget inden udgangen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor betalingen for det udførte arbejde er foretaget, hvis oplysningerne skal medtages på den ordinære årsopgørelse.