Kapitel 8 Anvisning af boliger til flygtninge
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der visiteres til kommunen i medfør af integrationslovens § 10, og skal anvise et midlertidigt opholdssted til de pågældende flygtninge, jf. integrationslovens §§ 4, stk. 1, og 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i stedet anvise en permanent bolig til en flygtning, som er omfattet af 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan som et midlertidigt opholdssted anvise en enlig flygtning et beboelsesrum, som skal deles med en eller flere andre enlige flygtninge.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal ved anvisning af et midlertidigt opholdssted i et beboelsesrum, som skal deles med en eller flere andre enlige flygtninge, tage hensyn til den pågældende flygtnings personlige forhold, herunder alder, køn og særlig psykisk sårbarhed sammenholdt med opholdsstedets beskaffenhed, herunder rummets størrelse og egnethed til at dele mellem flere.
Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2 For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine kan kommunalbestyrelsen uanset stk. 1, anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Kommunalbestyrelsen skal ikke anvise et midlertidigt opholdssted efter § 18 til en flygtning, hvor kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for flygtningens integrationsprogram fra en anden kommune i medfør af integrationslovens § 18.
Stk. 2 Uanset stk. 1 skal kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen anvise et midlertidigt opholdssted efter § 18, hvis flytningen skyldes ganske særlige personlige forhold hos udlændingen, herunder hvis flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom, jf. integrationslovens § 18, stk. 3, 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen skal ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 18 til en udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Udlændingestyrelsen kan dog træffe afgørelse om, at der skal anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig for personer omfattet af 1. pkt., såfremt der forelægger ganske særlige personlige forhold.
Afslår en udlænding et anvist midlertidigt opholdssted, jf. §§ 18-22, ophører kommunalbestyrelsens forpligtelse efter integrationslovens § 12, stk. 1.