Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 18B

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1072 af 7. november 2008, bekendtgørelse nr. 162 af 2. marts 2009, bekendtgørelse nr. 993 af 18. august 2010, bekendtgørelse nr. 581 af 27. maj 2016 og bekendtgørelse nr. 1492 af 2. december 2016

§ 18B

Den servitut, der skal tinglyses på udlejningsejendommen, jf. byggelovens § 25 C, stk. 3, skal have en tidsbegrænset gyldighedsperiode på 10 år. Servitutten skal tinglyses på udlejningsejendommen umiddelbart før, ejendommen færdigmeldes. Kommunalbestyrelsen skal angives som den påtaleberettigede.

Stk. 2 Forsikringen skal træde i kraft på den dato, hvor den nye ejer overtager ejendommen.

Stk. 3 Af servitutten skal fremgå, hvilke forpligtelser sælger har, hvis ejendommen sælges inden for en 10-årig periode efter færdigmeldingen. Teksten til servitutten fremgår af bilag 2.