Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 20

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1072 af 7. november 2008, bekendtgørelse nr. 162 af 2. marts 2009, bekendtgørelse nr. 993 af 18. august 2010, bekendtgørelse nr. 581 af 27. maj 2016 og bekendtgørelse nr. 1492 af 2. december 2016

§ 20

Hvis forsikringsselskabet ikke har foretaget eftersyn, jf. § 19, stk. 2, og § 19 A, eller ikke har gjort den elektroniske rapport tilgængelig inden for de i § 27, stk. 2, angivne frister, giver Trafik- og Byggestyrelsen forsikringsselskabet en frist på 3 uger til at foretage eftersyn eller gøre den elektroniske oversigt tilgængelig.

Stk. 2 Hvis forsikringsselskabet ikke inden fristens udløb forestår afholdelse af eftersyn og gør den elektroniske oversigt tilgængelig eller godtgør, at den manglende gennemførelse af eftersyn og elektroniske oversigt skyldes forhold hos den sikrede, jf. byggelovens § 25 E, stk. 3, 2. pkt., rekvirerer Trafik- og Byggestyrelsen et eftersyn på forsikringsselskabets regning.