Kapitel 9 Eksport af cannabisudgangsprodukter og cannabisbulk
Der må udelukkende eksporteres cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter af virksomheder med tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis til fremstilling af cannabisprodukter.
Stk. 2 Cannabisudgangsprodukter, der eksporteres efter stk. 1, må ikke være optaget på Lægemiddelstyrelsens liste efter § 7, stk. 3, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis eller dele navn med et cannabisudgangsprodukt optaget på listen.
Cannabisprodukter må udelukkende eksporteres til lande, som tillader import af cannabis til medicinsk brug.
Fremstilleren skal sikre, at der udelukkende eksporteres og leveres cannabisprodukter til virksomheder, som har de nødvendige tilladelser til at håndtere cannabis til medicinsk brug efter importlandets lovgivning.
En fremstiller skal sikre, at eksporterede cannabisprodukter kan spores, og enhver fejl eller mangel ved eksporterede cannabisbulk eller cannabisudgangsprodukter tiltænkt eksport undersøges og registreres i virksomhedens system for reklamationer og tilbagekaldelser.
Stk. 2 Fremstilleren skal udsende en orientering om alle produktfejl, som kan resultere i en tilbagekaldelse til importøren af cannabisproduktet, Lægemiddelstyrelsen og den relevante myndighed i importlandet.