Bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1169 af 30. september 2015

Kapitel 6 Vilkår, påbud, tilbagekaldelse og bortfald
§ 23

Sundhedsstyrelsen kan meddele vilkår for meddelelse af certifikation. Vilkårene kan gælde forhold som nævnt i denne bekendtgørelse eller andre forhold, som er nødvendige for forsvarlig friplejeboligdrift.

§ 24

Sundhedsstyrelsen kan meddele påbud om overholdelse af vilkår som nævnt i § 23. Med påbuddet fastsættes en frist for friplejeboligleverandørens iagttagelse af vilkåret.

§ 25

Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde certifikationen, hvis betingelserne, herunder kravene i denne bekendtgørelse, for certifikationen ikke længere er til stede.

Stk. 2 Certifikationen kan desuden bortfalde eller tilbagekaldes i de tilfælde, der er nævnt i §§ 93-95 i lov om friplejeboliger.

§ 26

Certifikationen bortfalder, når indehaveren i fem år ikke har drevet friplejeboliger.

Klageadgang
§ 27

Klage over afslag på certifikation meddelt af Sundhedsstyrelsen kan indbringes for Ankestyrelsen.