Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 671 af 26. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 1117 af 1. juni 2021

Kapitel 2 Indhentelse af en certificering
§ 4

Certificering af en transportabel konstruktion kan alene ske på anmodning fra ejeren af konstruktionen.

§ 5

Har ejeren af konstruktionen ikke ladet konstruktionen certificere, påhviler det brugeren af konstruktionen at indhente en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, inden konstruktionen opstilles.

Stk. 2 Ved bruger forstås den fysiske eller juridiske person, der rent faktisk skal anvende konstruktionen, eller til hvis arrangement konstruktionen skal anvendes.