Inspektionsorganet skal ved inspektionen af en transportabel konstruktion udarbejde en inspektionsrapport og et inspektionscertifikat for den pågældende konstruktion. Inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet skal udleveres til ejeren af den transportable konstruktion.
Stk. 2 Ved fornyet certificering efter reglerne i § 10 skal inspektionsorganet ligeledes udarbejde en inspektionsrapport og et inspektionscertifikat.
Stk. 3 Inspektionsorganet skal opbevare en kopi af inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet i mindst 10 år fra datoen for udarbejdelsen.