De i § 1, nr. 2, og bilag 1, nr. 4, litra a, nævnte beløb reguleres hvert tredje år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen sker første gang pr. 1. januar 2016.
Stk. 2 Regulering efter stk. 1 sker på grundlag af den årlige procentvise ændring i nettoprisindekset, beregnet ud fra indekset i september måned. Det regulerede beløb vedrørende selvrisiko pr. skade samt beløbsgrænsen for, hvilke skader der ikke kan anmeldes til forsikringsselskabet, afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Det regulerede beløb vedrørende den samlede maksimale selvrisiko i forsikringstiden afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Det regulerede beløb vedrørende den maksimale erstatning for forøgede byggeudgifter afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 3 Justitsministeren bekendtgør hvert tredje år de afrundede beløbs størrelse.
Bekendtgørelse om regulering af beløb i bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 1, stk. 1 Bekendtgørelse om regulering af beløb i bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. § 1, stk. 1