En arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 11,4 timer, men ikke over 14,8 timer skal en arbejdsgiver betale for 2 hele G-dage. Når et medlem er hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.
Stk. 2 En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage, når et medlem er hjemsendt, hvis medlemmet
-
1) er fuldtidsforsikret og i kalenderugen har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos arbejdsgiveren, eller
-
2) er deltidsforsikret og i kalenderugen har haft beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.