En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
-
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
-
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteretten,
-
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
-
4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
-
5) arbejdsophøret skyldes force majeure,
-
6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
-
7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom eller holder ferie på G-dagene,
-
8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller
-
9) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2 Der skal ikke betales for G-dage til et medlem, som er partsfisker. Ved en partsfisker forstås i denne bekendtgørelse en fisker, der har fået løn med en andel af nettooverskuddet og som
-
1) enten ikke fisker med egne redskaber, og/eller
-
2) ikke er medejer af den kutter, som medlemmet arbejder på.