Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan som supplement til den afsatte bevilling optage lån, herunder statsligt genudlån, til medfinansiering af grøn matchfinansiering. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan ikke overstige 75 pct. af den afsatte tabsramme på 35,0 mio. kr., hvilket giver Danmarks Eksport- og Investeringsfond en udlånsramme på i alt 61,3 mio. kr. under ordningen. Det forventes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond har udstedt matchlån svarende til udlånsrammen senest i 2025.
Stk. 2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan refinansiere de lån, der optages til finansieringen, , frem til ti år efter senest udstedt lån, forventelig i 2035.