Klager over forhold ved eksamenen indgives af eksaminanden til det uddannelsessted, hvor eksamenen er aflagt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen kan indgives elektronisk.
Stk. 2 Klagen kan vedrøre
-
1) eksamensgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt eksamensgrundlagets forhold til uddannelsens mål og krav,
-
2) eksamensforløbet og
-
3) bedømmelsen.
Stk. 3 Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af eksamenen er bekendtgjort på sædvanlig måde. Uddannelsesstedet kan dispensere fra fristen, hvis ekstraordinære forhold begrunder det.
Stk. 4 Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave. Ved eksamen med skriftlig besvarelse skal eksaminanden tillige have udleveret kopi af egen opgavebesvarelse.
Stk. 5 Uddannelsesstedet forelægger straks klagen for Byggeriets Uddannelser.