Kulturministeriet er nationalt kontaktpunkt i forhold til den i § 3, stk. 1, nævnte database.
Stk. 2 Som nationalt kontaktpunkt er Kulturministeriet ansvarlig for at videresende de i § 4 nævnte oplysninger til OHIM straks efter, at oplysningerne er modtaget. Oplysningerne bliver herefter registreret og offentliggjort i den i § 3, stk. 1, nævnte database.
Stk. 3 Kulturministeriet er ikke ansvarlig for at verificere eller gennemgå de oplysninger, som modtages i dets egenskab af nationalt kontaktpunkt og er ikke ansvarlig for rigtigheden af oplysningerne. Kulturministeriets rolle i registreringsprocessen er begrænset til at videresende oplysningerne til OHIM.