Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved opgørelsen af matchtilpasningen anvende det fundamentale spænd for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, som fastlægges og offentliggøres af EIOPA for hver relevant valuta mindst hvert kvartal i henhold til artikel 77e, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2 Vedtager Kommissionen det fundamentale spænd efter proceduren i artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal forsikringsselskabet anvende dette ved opgørelsen af matchtilpasningen.
Stk. 3 Det fundamentale spænd skal være lig med summen af
-
1) kreditspændet svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiver og
-
2) kreditspændet svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet.
Stk. 4 Sandsynligheden for misligholdelse, jf. stk. 3, nr. 1, skal baseres på langsigtede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kreditkvalitet og aktivklasse. Udledes der ikke et pålideligt kreditspænd af misligholdelsesstatistikkerne, er det fundamentale spænd lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve som omhandlet i stk. 5.
Stk. 5 For så vidt angår eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker beliggende inden for Den Europæiske Union, skal det fundamentale spænd ikke ligge under 30 pct. af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder. For så vidt angår andre aktiver, skal det fundamentale spænd ikke ligge under 35 pct. af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder.