Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2270 af 29. december 2020

§ 3

Tilskudsmodtager bliver omfattet af fleksjobordningen fra begyndelsen af det kvartal, hvor tilskudsyder giver tilskudsmodtager meddelelse herom.

Stk. 2 Tilskudsmodtager er omfattet af fleksjobordningen i en periode af samme længde, som den periode driftstilskuddet jf. tekstanmærkning nr. 105, stk. 1, til § 7 på finansloven, vedrører. Hvis driftstilskuddet er ydet for et finansår, vil tilskudsmodtager blive omfattet af fleksjobordningen i 4 på hinanden følgende kvartaler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Perioden, hvor tilskudsmodtageren er omfattet af fleksjobordningen, kan højest forskydes med et kvartal i forhold til tidspunktet for bevillingen af driftstilskuddet. Hvis meddelelsen fra Statens Administration om, at tilskudsyder er omfattet af fleksjobordningen, bliver givet senere end kvartalet efter, at afgørelsen om driftstilskuddet, jf. § 2, stk. 1, er truffet, bliver den samlede periode, hvor tilskudsmodtager er omfattet af fleksjobordningen, forkortet tilsvarende.

Stk. 4 Ved bagudrettet driftstilskud, jf. § 2, stk. 1, hvor tilskudsmodtager først får tilkendegivelse om tilskud efter 1. kvartal, vil tilskudsmodtager være omfattet af fleksjobordningen i hele det pågældende regnskabsår, som tilskuddet vedrører.

Stk. 5 Tilskudsmodtager udtræder af fleksjobordningen ved udløbet af det sidste kvartal i perioden, jf. stk. 2 eller 3. Det gælder dog ikke, hvis tilskudsmodtager i umiddelbar tilknytning til periodens udløb modtager et eller flere af de i tekstanmærkning nr. 105, stk. 1, til § 7 på finansloven nævnte tilskud.