Den i § 3 nævnte aftale skal mindst omfatte følgende faktorer ved udveksling af oplysninger, krav om fortrolighed og forebyggelse af hvidvaskning af penge:
-
1) En fortegnelse over alle de oplysninger, som den danske UCITS, dens administrationsselskab og depotselskabet skal udveksle om tegning, indløsning, udstedelse, mortifikation og tilbagekøb af den danske UCITS’ andele.
-
2) De krav, der stilles til aftalepartnerne, om fortrolighed.
-
3) Oplysninger om aftaleparternes opgaver og ansvarsområder i forhold til kravet om at forebygge hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme, hvis det er relevant.
Stk. 2 Kravene i stk. 1, nr. 2, skal udformes således, at de hverken hindrer de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland eller Finanstilsynet i at få adgang til relevante dokumenter og oplysninger.