Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse § 20

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1440 af 6. december 2024

Afmærkning som langsomtkørende køretøj
§ 20

Traktor, der ikke indgår i vogntog, skal være forsynet med afmærkning som langsomtkørende køretøj.

Stk. 2 Motorredskab, der ikke indgår i vogntog, og som ikke er bestemt til at føres af en gående, skal være forsynet med afmærkning som langsomtkørende køretøj.

Stk. 3 l følgende vogntog skal bageste køretøj være forsynet med afmærkning som langsomtkørende køretøj:

  • 1) Traktor med traktorpåhængsvogn eller påhængsredskab.

  • 2) Motorredskab med påhængsvogn eller påhængsredskab. Dette gælder ikke for motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående.

  • 3) Bil med ikke-registreringspligtigt påhængsredskab.

Stk. 4 Øvrige køretøjer i de vogntog, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, kan være forsynet med afmærkning som langsomtkørende køretøj.

Stk. 5 Afmærkning, jf. stk. 1-4, skal opfylde betingelserne i bilag 1, pkt. 6.10.001.