Klage over en tilstandsrapport og anmodning om, at der indledes en disciplinærsag, skal indgives på en af nævnet udfærdiget formular. Klagen og anmodningen kan indsendes elektronisk til nævnets sekretariat.
Stk. 2 Klagen og anmodningen skal indeholde en fremstilling af de forhold, der ønskes bedømt af nævnet.
Stk. 3 Samtidig med indgivelse af en klage over en tilstandsrapport for nævnet skal klager til sekretariatet indbetale et klagegebyr på 275 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen ikke behandles i nævnet, eller hvis nævnet giver klageren helt eller delvist medhold i klagen.
Stk. 4 En klage over en tilstandsrapport skal forud for behandling i nævnet forelægges den beskikkede bygningssagkyndige, som har udfærdiget den tilstandsrapport, klagen vedrører.
Stk. 5 Nævnets sekretariat beslutter på baggrund af klagen over en tilstandsrapport eller anmodningen om, at der indledes en disciplinærsag, i hvilket omfang, der skal gennemføres syn og skøn.