Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation efter denne bekendtgørelse på betingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i forbindelse med eller i forlængelse af byggeriets opførelse tilvejebringes på et andet areal end den ejendom, hvorpå byggeriet opføres. Det forpligtende grundlag kan omfatte og forpligte en eller flere fysiske eller juridiske personer.
Stk. 2 Parkeringsarealerne skal have en hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne skulle have været anlagt.