Kapitel 4 Betaling
Modtagelsesmyndigheden afholder over for tilbuddet udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren.
Stk. 2 Afgørelsesmyndigheden afholder endeligt udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren i overensstemmelse med aftalen efter § 5 og handleplanen efter § 6. Udgifterne opgøres og opkræves af modtagelsesmyndigheden.
Stk. 3 Udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren opgøres efter reglerne i lovgivningen i det land, hvor modtagelsesmyndigheden er beliggende.
Stk. 4 Afgørelsesmyndigheden er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelsesmyndigheden har truffet afgørelse om efter § 11, stk. 3.
Stk. 5 Afgørelsesmyndigheden er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelsesmyndigheden har truffet midlertidig afgørelse om efter § 12.
Bestemmelser om statsrefusion for ydelser i lov om social service og barnets lov samt regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse for en dansk afgørelseskommune, som har placeret en borger i et tilbud på Færøerne. Det er en betingelse, at den danske afgørelseskommune følger reglerne for regnskabsaflæggelse og revision, som er udstedt i medfør af § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udgifter til administration afholdes af modtagelsesmyndigheden.