Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland Afsnit 2

Stk. 2 Ved modtagelseskommune forstås i denne bekendtgørelses afsnit 2 og 4 den kommune, som afgørelseskommunen har truffet aftale med efter § 7 om at modtage en borger i et tilbud i Danmark eller Grønland.

Stk. 2 En grønlandsk kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Grønland, i Danmark på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets lov.

Stk. 3 En grønlandsk kommunalbestyrelse kan alene træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i grønlandsk lovgivning for at træffe afgørelse om ophold eller anbringelse på den pågældende tilbudstype eller en efter grønlandsk lovgivning tilsvarende tilbudstype er opfyldte. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan endvidere alene træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i dansk lovgivning for ophold eller anbringelse på det pågældende type af tilbud er opfyldte.

Stk. 4 En grønlandsk kommunalbestyrelse kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 eller 2 træffe afgørelse om, hvilke ydelser borgeren skal modtage i tilbuddet. Afgørelsen træffes efter grønlandsk lovgivning. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter dansk lovgivning.

Stk. 5 Reglerne om sagsbehandling og anke i den til enhver tid gældende grønlandske lovgivning finder anvendelse for afgørelser efter stk. 1, 2 og 4.

Stk. 2 En dansk kommunalbestyrelse eller børne- og ungeudvalg kan træffe afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, i Grønland i en plejefamilie eller på en døgninstitution efter Inatsisartutlov om støtte til børn.

Stk. 3 Der kan alene træffes afgørelse efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i lov om social service eller barnets lov for at træffe afgørelse om ophold eller anbringelse på den pågældende tilbudstype eller en efter dansk lovgivning tilsvarende tilbudstype er opfyldt. Der kan endvidere alene træffes afgørelse efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i grønlandsk lovgivning for ophold eller anbringelse på det pågældende type af tilbud er opfyldt.

Stk. 4 En dansk kommunalbestyrelse kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 eller 2 træffe afgørelse om, hvilke ydelser borgeren skal modtage i tilbuddet. Afgørelsen træffes efter dansk lovgivning. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter grønlandsk lovgivning.

Stk. 5 Reglerne om sagsbehandling og klage i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse for afgørelser efter stk. 1, 2 og 4.

Stk. 2 En aftale efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om:

• 1) Tilbuddet hvor borgeren skal have ophold.

• 2) Varigheden af opholdet.

• 3) Vilkår for samarbejdet mellem afgørelses- og modtagelseskommunen.

• 4) Handleplanen, jf. § 8, herunder vilkår og procedure for fremtidige ændringer af handleplanen.

• 5) Modtagelseskommunens personrettede tilsyn, jf. § 9.

• 6) Redegørelser, jf. § 11.

• 7) Betaling, jf. § 16, herunder aftale om opgørelsesperiode.

Stk. 3 En aftale efter stk. 1 kan kun indgås, når der er enighed mellem afgørelses- og modtagelseskommunen om handleplanen efter § 8. Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan der dog indgås en midlertidig aftale om ophold, uanset at der ikke er opnået enighed om handleplanen.

Stk. 4 Modtagelseskommunen indgår aftale med et konkret tilbud med kommunal, regional eller privat driftsherre om borgerens ophold.

Stk. 2 Det skal fremgå af handleplanen, hvilke ydelser borgeren skal modtage i tilbuddet.

Stk. 3 Afgørelseskommunen fremsender et udkast til handleplan til modtagelseskommunen. Modtagelseskommunen færdiggør handleplanen i samarbejde med afgørelseskommunen. Den endelige handleplan skal godkendes af kommunalbestyrelsen i afgørelseskommunen.

Stk. 2 Tilsyn efter stk. 1 føres efter reglerne om personrettet tilsyn i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

Stk. 2 For børn under 18 år skal modtagelseskommunen afgive en redegørelse én gang halvårligt.

Stk. 3 En redegørelse efter stk. 1 eller 2 skal indeholde oplysninger om borgerens forhold, herunder ændringer heri, indsatsen og ydelserne, som borgeren modtager, samt modtagelseskommunens personrettede tilsyn.

Stk. 4 Afgørelses- og modtagelseskommunerne kan i aftalen efter § 7 bestemme, at redegørelsen skal afgives oftere end angivet i stk. 1 og 2.

Stk. 2 Er kommunalbestyrelsen i den lovgivning, som finder anvendelse vedrørende magtanvendelse, tillagt kompetence til at træffe afgørelse om magtanvendelse, er det kommunalbestyrelsen i modtagelseskommunen, der har afgørelseskompetencen, jf. dog stk. 3. Modtagelseskommunen skal snarest muligt orientere afgørelseskommunen om en sådan afgørelse.

Stk. 3 Afgørelseskommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 bestemme, at fravige stk. 2 helt eller delvist.

Stk. 2 Afgørelse efter stk. 1 træffes efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

Stk. 3 Afgørelseskommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 bestemme, at modtagelseskommunen kan træffe afgørelse vedrørende borgerens ophold i tilbuddet på vegne af afgørelseskommunen. Afgørelse efter 1. pkt. træffes efter lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

Stk. 2 Modtagelseskommunen skal uden unødigt ophold give afgørelseskommunen meddelelse om en midlertidig afgørelse efter stk. 1, med henblik på at afgørelseskommunen kan træffe afgørelse efter § 13.

Stk. 3 En midlertidig afgørelse efter stk. 1 forbliver i kraft indtil det tidspunkt, hvor afgørelseskommunen har truffet afgørelse efter § 13, eller indtil det tidspunkt hvor borgerens ophold i tilbuddet ophører som følge af en afgørelse efter § 15.

Stk. 4 Afgørelses- og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 bestemme, at modtagelseskommunen kan træffe midlertidige afgørelser i et videre omfang end fastsat i stk. 1.

Stk. 2 Afgørelseskommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 fastsætte nærmere bestemmelser om ophør, herunder om varslingsfrister. Der kan ikke fastsættes bestemmelser i aftalen, der fraviger regler om varsling og opsættende virkning i lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende.

Stk. 2 Afgørelseskommunen afholder endeligt udgifter til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren i overensstemmelse med aftalen efter § 7 og handleplanen efter § 8. Udgifterne opgøres og opkræves af modtagelseskommunen.

Stk. 3 Udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren opgøres efter reglerne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.

Stk. 4 Afgørelseskommunen er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelseskommunen har truffet afgørelse om efter § 13, stk. 3.

Stk. 5 Afgørelseskommunen er forpligtet til at betale for en ændret indsats, som modtagelseskommunen har truffet midlertidig afgørelse om efter § 14.

Stk. 2 Afgørelse efter stk. 1 træffes efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende.

Stk. 3 Afgørelseskommunen afholder den fulde udgift til rejser efter stk. 1.