Kapitel 2 Anvendelse m.v. af lægemidler
Til behandling af dyr skal anvendes lægemidler, der har markedsføringstilladelse til dyr i overensstemmelse med veterinærlægemiddelforordningen.
Stk. 2 Undtaget fra stk. 1 er lægemidler, som dyrlægen har ordineret eller udleveret i overensstemmelse med artikel 112, 113 eller 114 i veterinærlægemiddelforordningen.
Receptpligtige lægemidler skal erhverves gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til forhandling af lægemidler.
Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
Stk. 2 I kvægbesætninger, for hvilke der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1 og 2, skal den besætningsansvarlige anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens forskrift for de stillede besætningsdiagnoser.
Stk. 3 I mælkeleverende kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 og med mindst 50 køer, hvortil dyrlægen har foretaget supplerende ordinering af receptpligtige lægemidler på baggrund af en telefonkonsultation, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg/statusbesøg.
Stk. 4 Ved udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal den besætningsansvarlige underskrive den af dyrlægen udleverede anvisning ved dyrlægens besøg.
Stk. 5 Den besætningsansvarlige skal opbevare de af dyrlægen udleverede anvisninger, hvoraf de meddelte tilbageholdelsestider fremgår, i besætningen i mindst 5 år efter datoen for dyrlægens besøg. Anvisningerne skal opbevares i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.
Den besætningsansvarlige må kun indgive receptpligtige lægemidler til sine produktionsdyr, hvis den pågældende har gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, i anvendelse af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, og kan dokumentere dette.
Stk. 2 Undtaget fra kravet i stk. 1 om kursusdeltagelse er besætningsansvarlige, der pr. 1. februar 2007:
-
1) har mere end 6 måneders sammenhængende praktisk erfaring med hold af produktionsdyr, herunder indgivelse af receptpligtige lægemidler til dyr, og
-
2) har opnået den i nr. 1 nævnte erfaring ved fuldtidsbeskæftigelse i en besætning
Stk. 3 Undtaget fra kravet i stk. 1 om kursusdeltagelse er personer, der behandler heste, som lever i zoologiske haver, dyreparker og lignende.
Stk. 4 Undtaget fra kravet i stk. 1 om kursusdeltagelse er personer, der holder produktionsdyr, som ikke holdes med henblik på produktion af animalske produkter til konsum til anvendelse uden for egen husholdning eller til pelsproduktion. Undtagelsen gælder kun for besætninger med højst følgende antal dyr, jf. dog stk. 5:
-
1) 5 voksne kaniner,
-
2) 5 fjerkræ,
-
3) 2 kælegrise,
-
4) 2 får,
-
5) 2 geder,
-
6) 2 bistader med honningbier,
-
7) 5 pelsdyr,
-
8) 2 andre produktionsdyr.
Stk. 5 Undtagelsen i stk. 4 gælder ikke for personer, der holder kvæg, heste og svin, undtagen kælegrise.
Stk. 6 Fødevarestyrelsen kan påbyde den ansvarlige for besætningen at deltage i det kursus, der er nævnt i stk. 1, hvis Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrolaktiviteter finder, at den besætningsansvarlige ikke lever op til kravene vedrørende indgivelse af receptpligtige lægemidler til dyr. Fødevarestyrelsen kan endvidere påbyde en besætningsansvarlig at lade de personer, der er nævnt i § 9, stk. 1, deltage i et kursus.
Den besætningsansvarlige må kun indgive lægemidler med lokalbedøvende effekt til pattegrise forud for kastration, hvis den pågældende:
-
1) har gennemført et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration og kan dokumentere dette, og
-
2) opfylder betingelserne i § 6, stk. 1 eller 2.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravene i stk. 1, hvis ansøgeren kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende kvalifikationer ved tilsvarende kurser i andre EU- og EØS-lande.
Den besætningsansvarlige må kun behandle køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis den pågældende:
-
1) har gennemført et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, og kan dokumentere dette, og
-
2) opfylder betingelserne i § 6, stk. 1 eller 2.
Stk. 2 Personer, der har opnået autorisation efter bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion og kan dokumentere dette, må fortsat foretage behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion.
Den besætningsansvarlige må kun lade ansatte indgive receptpligtige lægemidler til sine produktionsdyr, hvis de pågældende personer:
-
1) er over 18 år,
-
2) er gjort bekendt med indholdet af dyrlægens anvisning, og
-
3) har gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, i anvendelse af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr og kan dokumentere dette.
Stk. 2 Undtaget fra kravet i stk. 1, nr. 3, om kursusdeltagelse er ansatte, der pr. 1. februar 2007:
-
1) har mere end 6 måneders sammenhængende praktisk erfaring med hold af produktionsdyr, herunder indgivelse af receptpligtige lægemidler til dyr, og
-
2) har opnået den i nr. 1 nævnte erfaring ved fuldtidsbeskæftigelse i en besætning.
Stk. 3 Den besætningsansvarlige må kun lade ansatte behandle køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis de pågældende kan dokumentere at have gennemført et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus herom og opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 4 Den besætningsansvarlige må kun lade ansatte indgive lægemidler med lokalbedøvende effekt til pattegrise forud for kastration, hvis de pågældende kan dokumentere at have gennemført et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus herom og opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 5 Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk. 1, hvis ansøgeren kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende kvalifikationer på anden måde end nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.
Stk. 6 Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk. 4, hvis ansøgeren kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende kvalifikationer ved tilsvarende kurser i andre EU- og EØS-lande.
Stk. 7 Uanset stk. 1, nr. 1, og stk. 4, må ansatte, der er under 18 år og i gang med en relevant erhvervsfaglig uddannelse, gennemføre kursus i anvendelse af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr og kursus i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration. Indgivelse af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, herunder lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, må dog kun foretages af personer over 18 år, medmindre det er en del af kursusaktivitet.
Stk. 8 Personer, der, jf. stk. 3, har opnået autorisation efter bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion og kan dokumentere dette, må fortsat foretage behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion.
Den ansvarlige for en kvægbesætning, for hvilken der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 2, skal ved behandling af yverbetændelse udtage en kirtelprøve til bakteriologisk undersøgelse, før behandling indledes. Kirtelprøven skal undersøges af dyrlægen på dennes praksis- eller privatadresse eller på et laboratorium med en akkrediteret metode hurtigst muligt og senest syv dage efter behandlingens indledning.
Besætningsansvarlige og deres ansatte skal ved behandling af køer, som er omfattet af en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2, og for hvilke der foreligger en besætningsdiagnose om kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion:
-
1) anvende beslutningstræ for kælvningsfeber med et indhold, som mindst svarer til bilag 1, og et beslutningstræ for tilbageholdt efterbyrd med infektion med et indhold, der mindst svarer til bilag 2, før behandling, og
-
2) informere besætningsdyrlægen om behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger senest ved førstkommende rådgivningsbesøg. Stk. 2. Til behandling af kælvningsfeber må den besætningsansvarlige kun anvende calciumholdige lægemidler uden indhold af magnesium.
Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven og på heste, som ikke er udelukket fra konsum, midt på halsen eller i bringen. På svin må vaccination ved hjælp af særligt udstyr, som ikke indebærer anvendelse af kanyle, endvidere foretages ved haleroden. Injektion under huden af jern- og vitaminpræparater må foretages i lyskefolden på pattegrise.
Stk. 2 Den besætningsansvarlige må ikke foretage injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal eller anbringe lægemidler i livmoderen (børen), jf. dog stk. 3. Dette gælder dog ikke for besætningsansvarlige, som har gennemført et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i behandling af køer, der lider af kælvningsfeber og/eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, hvis der foreligger en besætningsdiagnose for den pågældende sygdom.
Stk. 3 En besætningsansvarlig med en besætning af akvakulturdyr må efter anvisning fra en dyrlæge foretage vaccination af fisk ved injektion i bughulen.