Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
Stk. 2 I kvægbesætninger, for hvilke der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul 1 og 2, skal den besætningsansvarlige anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens forskrift for de stillede besætningsdiagnoser.
Stk. 3 I mælkeleverende kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 og med mindst 50 køer, hvortil dyrlægen har foretaget supplerende ordinering af receptpligtige lægemidler på baggrund af en telefonkonsultation, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg/statusbesøg.
Stk. 4 Ved udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal den besætningsansvarlige underskrive den af dyrlægen udleverede anvisning ved dyrlægens besøg.
Stk. 5 Den besætningsansvarlige skal opbevare de af dyrlægen udleverede anvisninger, hvoraf de meddelte tilbageholdelsestider fremgår, i besætningen i mindst 5 år efter datoen for dyrlægens besøg. Anvisningerne skal opbevares i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.