Terapeutisk behandling, som nævnt i § 2, nr. 17, litra a og c, er tilladt på betingelse af, at:
-
1) behandlingen foretages af dyrlægen personligt, jf. dog stk. 2,
-
2) behandlingen, jf. § 2, nr. 17, litra c, kun sker i form af injektion eller vaginalspiral på entydigt identificerede dyr bestemt til fødevareproduktion,
-
3) der til behandlingen kun anvendes lægemidler, der opfylder kravene i § 3 eller i artikel 113, stk. 1, litra a, litra b eller litra c, eller i artikel 113, stk. 2, i veterinærlægemiddelforordningen, og som har en tilbageholdelsestid på højst 15 dage, for beta-agonister dog højst 28 dage, og
-
4) dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 33, stk. 1.
Stk. 2 Til efterbehandling af en hest, der er behandlet i henhold til stk. 1 med beta-agonister mod luftvejsproblemer, hovsenebensbetændelse eller forfangenhed, må dyrlægen udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler med indhold af beta-agonister på betingelse af, at:
-
1) behandlingen foretages under dyrlægens ansvar,
-
2) de udleverede eller ordinerede receptpligtige lægemidler opfylder kravene i § 3 eller i artikel 113, stk. 1, litra a, litra b eller litra c, eller i artikel 113, stk. 2, i veterinærlægemiddelforordningen, er til indgivelse gennem munden, og har en tilbageholdelsestid på højst 28 dage,
-
3) dyrlægen foretager optegnelser i overensstemmelse med § 33, stk. 1, og
-
4) dyrlægen anfører dato for indledning og afslutning af behandlingen.