Et apotek, der vil tilbyde opsplitning af lægemidler til veterinær brug, jf. § 12 c, stk. 1, i lov om apotekervirksomhed, skal give Lægemiddelstyrelsen forudgående elektronisk meddelelse herom med angivelse af hvilke kategorier af opsplitning, det pågældende apotek vil tilbyde, og hvilken apoteksenhed registeringen omfatter.
Stk. 2 Apoteket må kun foretage opsplitning i den eller de kategorier, som fremgår af apotekets registrering hos Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3 Et apotek kan afregistrere sig eller ændre sin registrering ved at give elektronisk meddelelse herom til Lægemiddelstyrelsen.