Ejeren af bygninger omfattet af § 1, nr. 1 og 2, indkalder repræsentanter for beboerne og den tilsynsførende kommunalbestyrelse til møde med den bygningssagkyndige om tilrettelæggelsen af eftersyn.
Stk. 2 Bygningsejeren underretter repræsentanter for beboerne og den tilsynsførende kommunalbestyrelse om eftersyns påbegyndelse.
Stk. 3 Ejeren af bygninger omfattet af § 1, nr. 3, underretter lejerne om eftersynets påbegyndelse. Inden eftersynets påbegyndelse er ejeren forpligtet til at indhente alle oplysninger af betydning for eftersynet hos lejerne og meddele disse til fonden.