Bekendtgørelse om eftersyn af byggerier og renoveringer under Byggeskadefonden § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2137 af 21. december 2020

§ 8

Den bygningssagkyndige udarbejder rapporter om eftersynene, som afgives til fonden inden for de frister, der angives i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Stk. 2 Rapporterne skal indeholde en beskrivelse af de foretagne eftersyn samt en fortegnelse over konstaterede væsentlige svigt og skader. Rapporterne skal endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningstilstanden. Endelig skal rapporterne omhandle uafklarede forhold, som medfører behov for yderligere undersøgelser. Uvæsentlige forhold skal ikke omtales i rapporterne.

Stk. 3 Rapporterne udarbejdet under Afdeling C skal ud over stk. 2 indeholde en beskrivelse og vurdering af vedligeholdelsestilstanden.