Den særlige prøve som nævnt i § 1, nr. 3, for godkendelse til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal godtgøre, at kandidaten har et passende fagligt niveau (masterniveau) inden for de fagområder, der indgår i den skriftlige prøve i udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2 Ved bedømmelsen anvendes karaktererne »bestået« og »ikke bestået«. For at bestå prøven kræves, at kandidaten opnår karakteren »bestået«.
Stk. 3 For beståelsen af den særlige prøve udfærdiger FSR – danske revisorer et eksamensbevis.