Egnethedsprøven som nævnt i § 1, nr. 4, skal godtgøre kandidatens praktiske duelighed inden for de i § 14, stk. 2 og 3, nævnte områder, hvor kendskab til dansk lovgivning og praksis er nødvendigt for udøvelse af lovpligtig revision i Danmark.
Stk. 2 For personer, der har opnået godkendelse til at udføre lovpligtig revision i et land, der ikke har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som EU ikke har indgået aftale med, kan egnethedsprøven udvides til at omfatte yderligere fagområder.
Stk. 3 Ved bedømmelsen anvendes karaktererne »bestået« og »ikke bestået«. For at bestå egnethedsprøven kræves, at kandidaten opnår karakteren »bestået«.
Stk. 4 For bestået egnethedsprøve udfærdiger FSR – danske revisorer et eksamensbevis.